Ny uddeler i Høm
Fra den 1. november er Anders Jensen den nye uddeler i Dagli’ Brugsen Høm.
Anders Jensen blev udlært butiksassistent i Netto i 1995. Siden har han været selvstændig købmand i Merko i Store Merløse. Han har været i Coop de seneste fem år, som uddeler i SuperBrugsen Borup, Stenlille og Gørlev.
Anders Jensen siger, at han vil sørge for, at Dagli’ Brugsen Høm engagerer sig meget i lokalområdet. Han vil desuden fastholde det gode kundegrundlag med god service.